Nyhedsbrev:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

Støj

De nye, moderne vindmøller er designet, så de støjer mindst muligt for at være så lidt til gene som muligt. Den lyd man hører i dag, er reduceret til den aerodynamiske støj, hvilket er den lyd der fremkommer fra vingernes vingesus.

Støjgrænser
Miljøministeriets støjbekendtgørelse kræver, at lyden fra en vindmølle ikke må overstige 44 dB i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land.
 
Det vil sige, at når man eksempelvis opholder sig i sin have, så må lyden fra en vindmølle ikke må overstige 44 dB. Det er under lydniveauet ved almindelig tale.
 
Desuden kræver bekendtgørelsen, at der skal fremføres en støjmåling, før en vindmølle kan opstilles. Overholdes støjkravet ikke vil møllen ikke blive installeret.
 
Derudover skal man også medregne, at en vindmølle, i modsætning til en motorvej eller jernbane, ikke må bygges lige ved siden af et hus, da minimumsafstanden er fire gange møllens totalhøjde.

De fire former for støj

Aerodynamisk støj
Den aerodynamiske støj opstår, når vingerne skærer igennem luften. Derved bliver der skabt en hvislende lyd, ligesom der gør det, når vinden rammer blade på træer, buske eller vandoverfladen. Mennesker kan kun høre denne støj, når de står meget tæt på møllen. Lyden er som en susen, og kan sammenlignes raslende blade i skovbrynet.

Mekanisk støj
Den mekaniske støj fra vindmøller er i dag elimineret dels ved hjælp af lydisolering, og dels ved at generator og gear er ophængt i gummielementer.

Lavfrekvent støj
Lavfrekvent støj er støj med en lav frekvens (10-160 hertz). Kendte lavfrekvente støjkilder er fx ventilations- og køleanlæg, kompressorer og langsomtgående dieselmotorer. Den lavfrekvente støj er kendetegnende ved en brummelyd. Læs mere om lavfrekvent støj
 
Infralyd
Det er dokumenteret, at denne støjform ikke udgør et problem for mennesker.

  • TalentFactory.dk

    Med Talent Factory, er Vindmølle- industrien med til at bygge bro mellem studerende og virksomheder - meld dig ind i dag!

  • Hvad du ønsker skal du få...

    ... så nu kan du følge Vindmølleindustrien på endnu flere platforme!

  • Avistillæg

    Læs Vindmølleindustriens seneste avistillæg, hvor fokus er på innovation, udviklingen og fremtidens energisystem.

  • Rapport

    Den nye raport, Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien, stiller skarpt på, hvordan den globale udvikling i vindmølleindustrien har påvirket den danske del af industrien.


Vindmølleindustrien

Rosenørns Allé 9, 5. sal
DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

Dwarf