Forside Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q1 2012 Mindblowing Denmark stiller skarpt på danske vindkompetencer

Del | | print

24.01.12

Mindblowing Denmark stiller skarpt på danske vindkompetencer

Når den internationale vindkonference EWEA 2012 i april kommer til Bella Center, skal en række aktiviteter i dagene op til og under konferencen sørge for, at de unikke danske kompetencer inden for vind fremvises.

Europas største vindkraft-event EWEA 2012 står for døren og afholdes i år som bekendt i vindkraftens hjemland, Danmark. Som et led i at Vindmølleindustrien er medarrangør af konferencen og udstillingen, lanceres initiativet Mindblowing Denmark. Initiativet vil give mulighed for, at danske virksomheder kan vise unikke løsninger frem til udenlandske delegerede bl.a. fra Sydkorea, Sydafrika, England, Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, Brasilien, Indien og USA. Der vil med andre ord være rig mulighed for at skabe nye forretningsforbindelser med virksomheder fra nogle af verdens helt store vindkraftnationer.

Hvad er Mindblowing Denmark?
Mindblowing Denmark er et initiativ, hvor Vindmølleindustrien i samarbejde med en række medsponsorer arrangerer en række aktiviteter op imod, samt under selve EWEA 2012 til april. Mindblowing Denmark har til formål at sætte fokus på Danmark som verdensførende nation i vindenergi og en unik investering. Det er de danske løsninger og kernekompetencer inden for vindenergi, som skal belyses, og det vil foregå igennem en række aktiviteter og events hvor flere medarrangører, heriblandt State of Green, Invest in Denmark og Energinet.dk, er med til at fortælle om den danske vindhistorie.

Kim Nedergaard Jacobsen, Projektchef i Vindmølleindustrien, udtaler at Mindblowing Denmark har til formål at være en showcase for unikke danske løsninger, hvilket vil foregå via de forskellige aktiviteter:

”Vi har skabt Mindblowing Denmark i samarbejde med en række sponsorer, som alle er med til at sikre, at vi kan præsentere de unikke danske løsninger for hele verden og samtidig invitere indenfor til et stærkt netværk og gode investeringsmuligheder.”

Igennem Mindblowing Denmark vil State of Green invitere på bådture til Middelgrunden havmøllepark, samt ture til både Avedøreværket og Amagerforbrændingen. Derudover vil der ved seminarer og konferencer være mulighed for at lære om, hvordan bl.a. vindkraft integreres i elsystemet ved et seminar som Energinet.dk står for, og Invest in Denmark vil belyse netværks og investeringsmuligheder i den danske vindmølleindustri.

”Hovedformålet med Mindblowing Denmark er at sætte fokus på, hvorfor den danske vindmølleindustri er en god investering for udenlandske virksomheder. Derfor giver det jo rigtigt god mening, at vi med en række samarbejdspartnere kan byde velkommen til bl.a. virksomhedsbesøg, bådture til Middelgrunden og diverse seminarer med fokus på investeringsmuligheder i Danmark og den danske vind-case,” siger Kim Nedergaard Jacobsen.

Delegationsture fremviser den danske værdikæde
I dagene op til EWEA 2012 inviterer Vindmølleindustrien i samarbejde med Danmarks Eksportråd til en 4-dages bustur rundt i Danmark. Busturen, som vil finde sted d. 10. – 14. april 2012, vil have deltagere fra hele verden og her handler det især om netværks- og forretningsudvikling. Her vil der være tre busser med hvert deres teknologispor, som hver især byder på en unik måde at opleve den danske værdikæde. Undervejs vil de deltagende blive budt indenfor hos 8-10 forskellige sponsorer til arrangementet, samt en række SMV’er som alle vil fremvise deres løsninger, hvilket åbner op for fremtidige forretningsmuligheder.

”Der vil under busturene rundt omkring i Danmark være unikke muligheder for at se, hvordan den danske værdikæde til dagligt opererer. Vi glæder os meget til at se de mange deltagende virksomheder og fremvise, hvorfor Danmark er verdensførende i vindenergi,” slutter Kim Nedergaard Jacobsen.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Her kan du tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage løbende nyt fra f.eks. Megawatt News og Branche Nyt.


Vindmølleindustrien

Rosenørns Allé 9, 5. sal
DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail:

Dwarf